6 / 16
Lad os fortælle en positiv historie
om dysleksi
”... de sagde bare, at jeg var dum, og jeg bare skulle koncentrere mig og holde fokus.”
(Emma, 17 år, fra ordblindefterskole)
6
Tekst:
Maria Dybdahl Damsgaard
,
Foto:
Mogens Schmidt
,
Netværkslokomotivet
I mit afsluttende bachelorprojekt
fra Læreruddannelsen i Århus
satte jeg fokus på, hvordan dans-
klæreren kan medvirke til, at elever
i dyslektiske vanskeligheder får en
positiv selvopfattelse i folkeskolen.
I min 4. års praktik på en ordblin-
defterskole, mødte jeg rigtig man-
ge elever, der psykisk er mærket
af at have en barsk skolefortælling
med i baggagen.
Tiden skal spoles tilbage
til folkeskolen
En fortælling om at være dum, do-
ven og ekskluderet i undervisningen.
En fortælling, der efter mange års
genfortælling har trængt sig dybt
ind i disse elevers sind og er blevet til
en personlig fortælling. En fortæl-
ling, der påvirker dembåde fagligt
og socialt. En fortælling, jeg som
lærer først skal have bearbejdet,
før jeg kan trænge ind til dem i min
undervisning. En fortælling, der slet
ikke burde være fortalt. Jeg sattemig
derfor for at undersøge, hvor det er,
at filmen knækker. Det stod hurtigt
klart, at tiden skulle spoles tilbage,
tilbage til folkeskolen, og lærernes
mødemed de ordblinde elever.
Manglende viden om
dyleksi i folkeskoen
Desværre tegnede der sig et ret
entydigt billedet af, at lærerne
mangler viden om dysleksi. Dermed
ikke sagt, at ingen
besidder viden her-
om, men det virker
desværre ikke til, at
den bliver delt rundt
på skolerne. Nota har
udarbejdet et bru-
gerstudie om unge
ordblinde i Danmark,
som netop fremvi-
ser, at der mangler
viden om dysleksi
i folkeskolen. Nota
påpeger yderligere,
at manglende viden
bl.a. kan skyldes util-
strækkelig vidensde-
ling på området, som
medfører, at ”skolerne isolerer den
fornødne viden og bygger oven på
samfundets stigma” (Nota, 2010,
s. 19).
Forældresamarbejdet er
vigtigt og centralt
Under arbejdet med mit bachelor-
projekt, mere præcis fremmod min
mundtlige bacheloreksamen, fik
jeg øjnene op for Netværkslokomo-
tivets arrangement; ”Temaaften
for forældre til ordblinde børn”.
Forældresamarbejdet er generelt
en vigtig og meget central del af
lærerarbejdet. Men igennemmin
undersøgelse af ordblinde elever,
stod det klart, at forældresamar-
bejdet var yderst essentielt i mødet
med denne gruppe elever.
Tidlig hjælp er dobbelt
hjælp
Den arvelige disposition for dys-
leksi gør, at det er utrolig vigtigt, at
forældre oplyser omegne læse- og
skrivevanskeligheder. Læseforsker,
Carsten Elbro påpeger netop, at tidlig
hjælp er dobbelt hjælp (Elbro, 2008).
Til temaaftenen i Horsens, Silke-
borg, Herning og Skive uddelte jeg
et spørgeskema til de fremmødte
forældre. Formålet med spørge-
skemaet var at skabe et overblik og
ikke mindst et fokus på, hvordan
forældre til ordblinde børn oplever
samarbejdet med skolen.
Maria D. Damsgaard’s undersøgelse viser at 46% af foræl-
drene slet ikke eller i ringe grad oplever at skolen fortæller
forældre om hvordan man kan hjælpe sit barn derhjemme
med f.eks. IT værktøjer